Vinkøleskabguiden.dk har fornøjelsen af at præsentere dig for 10 tips vedr. effektiv vinopbevaring. Det er tips, som med garanti vil komme dig til gode, hvis du har en stor kærlighed til vin.

Du behøver ikke nødvendigvis at skulle bruge mange tusinde kroner på at få bygget en vinkælder, da mindre også kan gøre det, når det handler om opbevaring af vin. Betyder din vinsamling meget for dig, så skal du bruge din sunde fornuft og desuden sørge for at overholde de vigtigste tommelfingerregler på området.

Hvor koldt må vin opbevares? Skal vin ligge ned? Hvordan opbevares vin bedst? Det er nogle af de spørgsmål, som du kan gøre klogt i at finde svar på, hvis du er den fødte vinentusiast.

1.     Opbevar vinen et mørkt sted

Vin har bedst af at blive opbevaret et mørkt sted, hvor der ikke er direkte sollys, eller for den sags skyld er andre lyskilder, som afgiver varme. Der skal dog være lys i et vis omfang, så du har et godt overblik, når du skal finde den perfekte vin til en særlig anledning.

De fleste vinkøleskabe er udstyret med skånsom belysning, som ikke skader din vin, hvilket selvsagt er et kæmpe plus.

2.     Opbevar vinen vandret

Det er meget forskelligt, om danskerne foretrækker at opbevare vin vandret eller lodret. Det er ikke desto mindre klogest at opbevare vin vandret, da man dermed kan reducere risikoen for, at vinens korkprop tørrer ud.

Du bør også opbevare vinen vandret af sikkerhedsmæssige årsager, da vandret opbevaring som udgangspunkt sikrer højere stabilitet og sikkerhed.

3.     Udsæt ikke vinen for rystelser

Vinen kan tage skade, hvis den bliver udsat for rystelser, hvorfor du skal være forsigtig, når du eventuelt rykker rundt på dine vinflasker.

Vinen vil især tage skade af voldsomme rystelser, som kan opstå, hvis du lader dine vinflasker ligge frit i bagagerummet under kørsel. Mindre voldsomme rystelser fra køleskabe og andre køkkenapparater kan rent faktisk også have en negativ indflydelse på vinens udvikling.

4.     Vinopbevaring i fugtige omgivelser kan ikke anbefales

Det er ikke hensigtsmæssigt at opbevare vine i fugtige omgivelser, da fugten i værste fald vil nedbryde korkpropperne og i den anledning fremkalde den frygtede propsmag. Det forklarer selvfølgelig også, hvorfor det ikke er en god idé at opbevare vin i en fugtig kælder.

Du kan med et vinkøleskab sikre dig, at vinen hverken bliver opbevaret for tørt eller for fugtigt, da ingen af delene vil gøre gavn.

Se også: Alt om Vestfrost vinkøleskabe

5.     Vælg den rigtige temperatur

Du begår en stor fejltagelse, hvis du opbevarer alle dine vinflasker ved én og samme temperatur – i hvert fald hvis du ejer både rødvin, hvidvin og rosévin.

Såfremt du har læst vores store guide om vinkøleskabe, så er du måske allerede klar over, hvilke opbevaringstemperaturer der er de bedste. Du kan i modsatte fald finde den korte vejledning ang. ideelle temperaturer herunder:

  • Mousserende vine: 10-11 grader
  • Dessertvin: 12-13 grader
  • Let vin: 14-15 grader
  • Ældre og indholdsrig vin: 16-17 grader
  • Tung og ældre vin: 17-18 grader

6.     Hold vinen væk fra uønskede lugte

Der er mange gode grunde til, at det ikke er fordelagtigt at opbevare vin i et almindeligt køleskab, som ikke er udviklet til formålet. En af ulemperne ved at opbevare vin i køleskabet er, at vinen kan blive udsat for uønskede lugte fra løg og andre kraftige fødevarer.

7.     Køb dit ideelle vinkøleskab

Du har rig mulighed for at forkæle dine vine og dermed dig selv, hvis du blot køber et vinkøleskab, som er specialdesignet til at opbevare forskellige typer af vin. Dit ideelle vinkøleskab findes helt sikkert derude, så du kan lige så godt indlede din jagt allerede i dag.

Bruger du mange penge på vin, så er det en skam, hvis du ikke opbevarer vinen på den rigtige måde. Du vil med al sandsynlighed føle, at du har gjort en god handel, hvis du køber et vinkøleskab eller også kendt som et vinskab, hvor der er mulighed for at justere temperaturen / temperaturerne afhængig af antal zoner.

8.     Vær opmærksom på luftfugtigheden

Luftfugtighed er også en af de faktorer, som spiller en stor rolle, når emnet er effektiv vinopbevaring. Det er langt fra alle kældre, som byder på den optimale luftfugtighed i forhold til opbevaring af vin, hvorfor din kælder ikke altid er det ideelle opbevaringssted.

Luftfugtigheden skal helst ligge et sted mellem 50 og 75 procent, hvis man vil give sine vine de bedste vilkår.

9.     Vær opmærksom på den anbefalede opbevaringstid

Det er desværre en kendsgerning, at du ikke altid kan stole på den anbefalede opbevaringstid, da det forudsætter den rigtige opbevaringstemperatur. Det er altså altafgørende, at du opbevarer dine vine ved de rigtige temperaturer, hvis den anbefalede opbevaringstid skal holde stik.

Opbevarer du stik mod alle anbefalinger dine vine ved stuetemperatur, så skal du være forberedt på, at den reelle opbevaringstid er væsentlig lavere end den anbefalede opbevaringstid.

10.  Hold dit vinkøleskab rent

Du skal sørge for at rengøre dit vinkøleskab fra tid til anden, så du så vidt muligt kan undgå, at dine vine bliver udsat for støv og snavs. Det er klart, at det er nemmest at rengøre vinkøleskabet udvendigt, men du skal også sørge for at rengøre vinkøleskabet indvendigt, da det jo netop er her, hvor dine dyrebare vinflasker befinder sig.

De fleste vinkøleskabe kan rengøres med en fugtig klud, som nemt og bekvemt kan fjerne snavs fra hylderne. Du bør i forbindelse med rengøringen tage dine vinflasker ud med stor forsigtighed, så du ikke udsætter vinen for rystelser e.l.

Derfor har korrekt vinopbevaring så meget at sige

Det er ikke alle vinsamlere, som gør sig lige mange tanker om vinopbevaring, men det er et emne, som du bør være opmærksom på, hvis dine vine betyder meget for dig. Der kan opstå flere forskellige problemer, hvis man ikke er tilstrækkelig opmærksom på, hvordan forskellige vintyper skal opbevares.

Udtørring af propper og uønsket iltning (r) er nogle af de mest almindelige problemer, som helt naturligt vil opstå, hvis luftfugtigheden (r) ikke befinder sig på det rigtige niveau. Har du brugt adskillige tusinde kroner på din vinsamling, så har du naturligvis ikke et ønske om, at vinen skal tage skade grundet forkert opbevaring.

Det er tilmed muligt at forlænge vinens levetid, hvis den opbevares korrekt– f.eks. ved opbevaring af vin i et vinkøleskab.

Se også: Købersguide til vinkøleskabe her