Hvilken serveringstemperatur er den optimale for vin?

Det er et ualmindeligt godt spørgsmål, som mange vindrikkende danskere søger et klart og præcist svar på. Er du også i tvivl om, hvilken serveringstemperatur der er den helt rigtige, så bør du læse denne korte guide.

Det er på forhånd vigtigt at bemærke, at den optimale serveringstemperatur afhænger af, hvilken vintype der er tale om. Det er netop derfor, at vi har valgt at inddele guiden i forskellige vintyper – rødvin, champagne, hvidvin m.v.

Korrekt opbevaring har meget at sige, så læs med og sug til dig, så du fremadrettet kan opbevare dine vine på den helt rigtige måde.

Se også: Alt om vinkøleskab og opbevaring af vin

Serveringstemperatur for rødvin

Der er af uforklarlige årsager en stor andel af danskerne, som er bange for at servere rødvin for koldt. Det behøver man som udgangspunkt ikke at frygte, da det er et faktum, at de fleste rødvine bliver serveret for varmt – ofte ved en temperatur over 20 grader (stuetemperatur).

Den ideelle serveringstemperatur for rødvin afhænger naturligvis af, hvilken rødvin der er tale om, da rødvin ikke bare er rødvin (r).

Såfremt du opbevarer din rødvin ved stuetemperatur, så kan du med fordel lægge vinen i køleskabet i 15-25 minutter før servering. Ejer du et vinkøleskab, så vil du få meget nemmere ved at kontrollere temperaturen.

  • Lette og unge rødvine: 14-16 grader
  • Lettere kraftige rødvine (fadlagring)(r): 16-17 grader
  • Kraftige og tunge rødvine: 17-18 grader

Finder du det udfordrende at kategorisere netop din rødvin, så bør du alliere dig med en fagekspert. Du kan i den anledning gøre klogt i at kontakte din foretrukne vinhandler, som må forventes at have sin viden i orden.

Se også: Caso vinkøleskab

Serveringstemperatur for champagne

Champagne skal helst serveres køligt, men hvor lav skal temperaturen i realiteten være? Det skal du have afklaret, før du planlægger din næste store fest og byder dine gæster på smagfuld champagne.

Den rigtige temperatur er altafgørende, hvis der skal være mulighed for at skabe den optimale oplevelse. Der er mange danskere, som opbevarer deres champagneflasker i et almindeligt køleskab, og det er desværre ikke så hensigtsmæssigt. Temperaturen i det gennemsnitlige køleskab er nemlig for lav i forhold til den anbefalede serveringstemperatur for champagne.

  • Klassisk champagne: 9-11 grader

Der er dog enkelte former for champagne, som har bedst af at blive serveret ved lavere temperaturer end ovenstående. Det er ikke desto mindre vigtigt, at champagnen er kølig ved servering, da stuevarm champagne ikke vil behage nogen.

Serveringstemperatur for portvin

”Portvin kold eller varm?”

Der er delte holdninger til, om portvinen skal være kold eller varm, når den skal serveres, så hvad mener du?

Portvin, hedvin og lignende vintyper skal helst serveres til den kølige side, så der er mulighed for at bevare både frugtsmag og friskhed.

Det er ikke alle danskere, som er lige glade for portvin, men det er alligevel relevant at kende til vintypens optimale serveringstemperatur.

  • Portvin og lignende vintyper: 15-17 grader (cirka det samme som rødvin)

Serveringstemperatur for hvidvin

Det er de færreste danskere, som siger nej tak til et glas hvidvin i ny og næ, men hvorfor også gå glip af en af livets største glæder? Du kan måske blive endnu gladere for hvidvin, hvis du bliver bekendt med, hvordan hvidvin skal serveres.

Hvidvin skal helst være koldt, når det serveres, så hvidvinen kan bevare friskheden og spændstigheden. Der er dog enkelte undtagelser, da nogle hvidvine skal serveres ved højere temperaturer for at komme til deres ret.

  • Lette og friske hvidvine: 6-8 grader
  • Lettere kraftige og komplekse hvidvine: 9-12 grader
  • Kraftige og komplekse hvidvine: 12-15 grader

Selvom du er blevet gjort opmærksom på, at hvidvin skal serveres køligt, så skal du helst undgå at servere vinen for køligt. Såfremt serveringstemperaturen kommer under 6 grader, vil det oftest have en negativ indvirkning på vinens mange finesser.

Vin temperatur opbevaring – Generel viden om opbevaring og servering

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi altid anbefaler, at man køber et vinkøleskab med flere zoner, hvis man vil opbevare både rødvin, hvidvin, portvin m.fl. Du vil nemlig automatisk gå på kompromis med både smag og duft, hvis du ikke formår at opbevare og servere vinen ved den rigtige temperatur.

Det er som hovedregel bedre at servere vinen lidt for kold end lidt for varm, da den kølige vin hurtigt bliver varmet op i glasset og sidenhen i munden. Det er straks værre at skulle nedkøle stuevarm vin, da nedkøling er en lidt mere tidskrævende proces.

Du kan med fordel bogmærke og / eller printe denne side, så du altid har vores anbefalinger ang. optimale serveringstemperaturer lige ved hånden. Du er velkommen til at skrive til os, hvis du er i tvivl om, hvordan netop din vin skal opbevares for at bevare både smag, friskhed og duft.

Se også: Vestfrost vinkøleskab